• StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
Banner

Hans Nielsen

Hans Rudolf Marius Nielsen (Færge Hans)

Blev født i 1918. Han var søn af færgemand Niels Peter Nielsen og Anna Nielsen.

I 1932 startede Hans i en alder af 13 år som færgemand på Stige Færge og i 1948 overtog han forpagtningen af ruten da Anna døde.

Færge Hans var en populær og elsket mand. De fleste Stigeborgere kendte Hans som en hårdtarbejdende fyr med godt humør og et lyst sind. Hans havde altid tid
til, at snakke med de mennesker der sejlede med færgen.

Alle børn der kom i nærheden af kanalen og færgestedet kendte også Færge Hans. Der var nemlig ingen adgang til kanalen før de havde bevist overfor Hans, at de
kunne svømme.

Ingrid husker det således: ” Min far har lært mange børn i Stige at svømme. Der var jo lavt imellem broerne og der lærte man så at svømme og når så man mente, at
man kunne svømme, så måtte man svømme over kanalen ved siden af færgen, for så kunne min far lige hale dem op hvis der skete noget.

Så der var altid mange børn nede og svømme ved færgestedet om sommeren når vejret var til det fordi både børn og voksne vidste, at der altid var nogen der holdt
øje med dem”.

Der er grænser!

Selvom Færge Hans var en rar fyr så kunne han også skrue bissen på. Der var ingen der skulle true ham
eller behandle hans familie dårligt.

Peter Sindberg der var nevø til Færge Hans husker en episode: ”Når det var isvinter og Færgen Ingrid ikke
længere kunne bryde isen (Det kunne hun til man kunne gå på isen) Så lavede man en bro af træ stiger
over sejlrenden. Broen fungerede ved, at den blev lagt ud og tilsluttet færgens spil. Når skibe skulle sejle
forbi færgestedet træk man så broen ind. Så snart at skibet var sejlet forbi lagde man broen ud igen. Det
kostede 25 ører (Engang i 60’erne) at passere broen.

En dag var der en mand der ville passere broen og Ingrid bad ham pænt om 25 ører. Det ønskede herren
ikke og ville gå tilbage over broen (Betalingsstedet lå på Stigesiden) Ingrid kaldte så på Færgehans. Han
viste sig omgående nede ved broen og bad herren om betaling og det syntes herren pludselig, at han
havde lyst til”!

Det hændte også, at der var nogen der blev lidt ubehøvlet overfor fru Emmy når hun sejlede færgen.
I løbet af meget kort tid viste Færge hans sig ved færgelejet og så fik piben hurtigt en helt anden lyd.

Færge Hans yndede selv, at fortælle historien om dengang under anden verdenskrig hvor en tysk marine-
soldat ville fragtes over kanalen. Problemet var at han havde brugt sine penge på diverse drikkevarer
og var selskabeligt overrislet.

Da Hans ikke havde lyst til at sejle ham over truede soldaten med en pistol. Færge Hans blev godt og
grundigt sur og skældte ud på den tyske soldat. Heldigvis kom to af tyskerens kammerater og tog
sig af ham inden der skete noget alvorligt. Det afstedkom en skideballe af Anna (Færge Hans mor).
Der var jo ingen grund til at udsætte sig for fare pga. de par ører.

Men Hans sagde, at sådan en kanut skulle ikke komme her og spille hertug! Senere sagde Færge Hans,
at man nu aldrig vænnede sig til at få en pistol rettet imod sig.

Skipperen og servitricen

Hans var glad for at komme på Stige kro når tiden endelig var til det. Her møder han Emmy som var rejst fra Skælskør for at arbejde på kroen. De blev gift i 1946
og kort efter kom datteren Ingrid til verden. Hun blev det eneste barn de fik.

Der var ingen tvivl om, at Hans var meget glad for sin Emmy. Han var meget taknemmelig for, at Emmy ville leve det liv som han elskede. Han udtrykte det selv
sådan i et interview med Danmarks radio i 1982:

”Uden den kone jeg fik der, kunne jeg ikke ha’ været her. For her er det ligeså nødvendigt, at have en kone der passer ind og kan være med til at tage et nap.
Vi gik alene i vagt hende og jeg. Jeg tror i 10 år og havde åbent i 19 timer dagligt. Vi skiftedes til, at tage vagten og jeg vil love dig, det var den mest rolige og
dejlige tid vi har haft. At finde en kone der kunne passe ind i det her, det var et kunststykke”.

Jeg har det som et solur

Interviewet med Danmarks Radio blev lavet i forbindelse med Færge Hans 50 års jubilæum i 1982. Her blev han også spurgt om hvilken oplevelse der havde været
den bedste: ” Det er svært at sige nu. Der har været så mange gode imellem hinanden. Så det er ikke nemt at pille den ene ud i forhold til den anden. Men hvad
mener du om, at have haft en rigtig sur dag, være rigtig godt gennemblødt, trække med håndkraft hele dagen og så lige gå op på kroen om aftenen til et friskt
bal, få sig en svingom og så ellers det der hørte sig til, med hygge henne ved bordet, og kammeraterne. Det var stort, det syntes jeg. jo, der har været
mange lyspunkter”.

Og den værste: ” Det har været om vinteren, der har været mange slemme ture, men jeg har den evne, jeg glemmer dem hurtigt. Jeg har det som soluret, jeg
tæller kun de lyse timer. De andre går vi let henover. Jeg har været godt tilfreds med mit liv. Ja livet i det hele taget. Alle de mennesker, alt den snak, jeg har
jo et godt snakketøj, det er godt nok ved at være lidt slidt, men det har ellers været godt (Hans griner)”.

Færge Hans døde kort efter dette interview i 1982, 63 år gammel, tre uger før sin 64 års fødselsdag. Emmy Nielsen døde i januar 2009 i en alder af 90 år.

Danmarks radio spurgte ham om han nogensinde havde fortrudt sit liv som færgemand og skipper på Stige Færge: ”Nej ikke en eneste dag du. Jeg vil godt
tage turen engang til”.

Hans Rudolf Marius Nielsen (Færge Hans) 1918 - 1982

Du kan læse meget mere om Stige Færge, Færge Hans og familien Nielsen på www.stigeonline.dk. Vær opmærksom på, at artiklerne opdateres løbende i takt
med, at vi får nye oplysninger.

Om Billederne: Billederne er udlånt af Ingrid Nielsen ©

Kilder: Ingrid Nielsen (datter af Færge hans), Peter Sindberg (nevø til Færge hans), Danmarks radio, Lumby Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Copyright © Stigeonline.dk. Det er kun tilladt at gengive artiklen og billeder med tydelig kildeangivelse!

Senest opdateret (Torsdag, 30. maj 2013 11:20)