• StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer

Banner

Ingrid

INGRID
Byggeår: 1947/48 Indsat: 1948 Sidste tur: Foråret 1987
Byggested: Bådebyggeren i Gerskov Byggenr.:
Hovedmaskine: Perkins Diesel 45 HK Type: motorskib bygget af træ
Længde: Bredde: Dybgang:
Hjemsted: Stige, Odense Rederi: Stige Færge/Odense Kommune Rute: Stige - Bogø (Odense Kanal)
Antal passagerer: ca 10.
Ingrids historie
Tilblivelsen:
Det var en af FærgeHans brødre der tegnede Ingrid. Da bådebyggeren i Gerskov så tegningerne sagde han: Det er da en klods! Hvorefter broderen svarede: nej
den er praktisk!

Det var Anna Nielsen der skulle betale for nybygninger og vedligeholdelse af  færgerne. Hvilket jo er en stor investering. Derfor gav 5-6 af hendes børn hver
500 kr. i tilskud, så hun kunne iværksætte byggeriet af Ingrid. Det skulle ikke være nødvendigt at sige at 500 kr. var mange penge i 40'erne.

Motorerne:
Ingrids første motor var en Søby motor men den var ikke kraftig nok og blev derfor udskiftet med en 2 cylindret Bukh Diesel, 20 HK. Omkring vinteren 1969
blev den så udskiftet med den større Perkins motor som i dag ligger i FærgeHans.
Isbryderen Ingrid:
Som det ses på det midterste billede så kunne Ingrid sejle igennem is også selvom det var kraftig is. Det var hun simpelthen konstrueret til. Stævnen var
Kobberforhudet og bygget på en sådan måde, at Ingrid nærmeste kravlede op over isen og det fik isen til at bryde sammen efter samme princip som en isbryder.
Om vinteren blev Ingrid udstyret med en Iskurv der skulle beskytte skruen imod isen. For at give Ingrid mere vægt støbte Henry Sindberg (Far til Peter Sindberg)
ballast ind i skroget.
En isvinter fik Ingrid problemer med Bukh motoren. FærgeHans kontaktede Bukh fabrikkerne for at få nogle reservedele. På det tidspunkt havde
storebæltsfærgerne givet op pga. is. Bukh fabrikkerne sendte omgående reservedele til odense lufthavn hvis bare de måtte bruge Ingrid som reklame.
Det måtte de naturligvis. Bukh motoren blev repareret og Ingrid sejlede atter igennem isen.
Ombygninger:
I forbindelse med udskiftningen af Søbymotoren blev Ingrids skrog forlænget af Tømrermester Åge Jensen i Stige.
Ingrid fik i løbet af sin tid en ny skorsten. Den kom fra Slæbebåden/Trossebåden Palle som bl.a. blev brugt til at "lyse" skibe ud af kanalen.
I forlængelse af ulykken i 1977 fik Ingrid monteret et søgelænder. Det var sandsynligvis også på dette tidspunkt at hun skiftede farve fra
Napoligrøn til den rød/orange vi kender fra færgerne i dag. Dette var et krav fra Søfartsstyrelsen.
Navnet Ingrid:
Ingrid er opkaldt efter FærgeHans datter Ingrid Nielsen. Det var faktisk Skibstilsynet der "navngav" Ingrid. En gang årligt kom de for at syne færgerne.
Dette år var Ingrid lige blevet bygget. De spurgte FærgeHans om navnet på færgen og det vidste han ikke rigtig. De spurgte ham hvad det nu var,
at datteren hed? FærgeHans svarede Ingrid. Så sagde manden fra Skibstilsynet "jamen så kalder vi den det!"
Emmy sendte Ingrid i Børnehave:
Ingrid endte sine dage i "tørdok" som et fornøjeligt tilholdssted for alle ungerne i Stige Børnehave & Fritidsordning. Emmy Nielsen var med til at overdrage
Ingrid til Børnehaven.
1,5 million passagerer:
Ingrid nåede at fragte mere end 1,5 millioner passagerer over kanalen imellem Stige og Bogø.
Om billederne: Billederne er udlånt af Ingrid Nielsen
Kilder: Ingrid Nielsen (datter af FærgeHans), Peter Sindberg (Nevø til FærgeHans) og Fyns Stiftstidende.
Copyright © Stigeonline.dk. Det er kun tilladt at gengive artiklen og billeder med tydelig kildeangivelse!

Senest opdateret (Tirsdag, 28. maj 2013 07:47)