• StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
  • StigeOnline.dk | Lokale nyheder og arrangementer
Banner
Forside | Om Stige | Stige kro

Stige kro

 

STIGE KRO

Stige kro’s nøjagtige alder kendes ikke, men den menes at være opført i 1700 tallet. Da Odense kanal blev anlagt, blev den kendt som færgekro og var i en årrække odenseanernes foretrukne udflugtssted.

 

Kroen levede en omskiftelig tilværelse med mange ejere indtil Bygmester P. Stovgaard fra Odense overtog kroen i 1963. Han ofrede mange hundrede tusinde kroner på at restaurere kroen. Dette medvirkede til at Stige Kro igen blev er velbesøgt sted. P. Stovgaard bortforpagtede kroen til restauratør Dietrich Vetter den 1. februar 1969.

 

Udover at Stige Kro var et rigtig godt sted at spise, kom en masse mennesker for at holde familiefester, danse, høre musik, se biograffilm, spille kegler på keglebanen, spille andespil, nyde en øl i den hyggelige have og så kom Leo dahls danseskole for at lære stigeborgerne de nyeste dansetrin.

 

Branden i 1969

 

Mandag den 2. juni sluttede en fantastisk historie, da Stige Kro gik til i en brand som ifølge Bogense kriminalpoliti sandsynligvis opstod i køkkenet.
Personalet forlod køkkenet omkring midnat og kl. 00:30 blev branden opdaget. Da var det allerede for sent at gøre noget. Branden var så voldsom, at det kun lykkedes at redde ganske få ting. Gudskelov kom ingen mennesker til skade ved branden.

 
Beretninger om Stige Kro.
 
Brian Pedersen: 
 
Jeg kan huske jeg vågnede om natten og troede at folk skød med kanonslag, så var der ild i kroen. Jeg var ikke så gammel, men var nede på gaden og kigge selvom det var nat, brandfolkene sprøjtede vand på nabohusene så der ikke skulle gå ild i dem. 
 
Dagen efter gik vi i ruinerne, kroen var helt nedbrændt. Det var ærgeligt. I lang tid stod den og groede til, inden der skete noget med grunden, desværre byggede de et par parcelhuse istedet for at bygge den op igen.
 
Kai P. andersen:
 
Onkel Wilhelm var en charmerende lille rund og festlig type. Han gik altid med en meget bredskygget, stor, rund hat af den slags, de rejsende svende brugte.
 
Så godt som hver sommersøndag skar moster og mor en madkurv, og så gik turen til Odense havn. I havnebassinet til venstre ud mod alleen på Kanalvejen lå dampbådene, der sejlede til Stige by, Stige Ø og Klintebjerg, hvor bådene så lå til om aftenen, hvor hjemturen fandt sted.
 
Mand over bord
 
Vi sejlede aldrig længere end til Stige by, så steg vi af og gik op på Stige Kro med madkurven. På en sådan tur, hvor far og onkel havde fået nogle pilsnere inden sejlturen, ville onkel - inden båden lagde til bolværket - springe i land, men han fejlede i springet og faldt i vandet. Så skreg bolværksmatroserne: "Mand over bord", og så stormede alle folk over for at se det, og da båden var en todækker, var den ved at kæntre, så alle blev gennet over i styrbordssiden, så båden igen rettede sig op.
 
Jeg husker, at onkel så kom op til vandoverfladen, men kun med støvlerne; moster Signe skreg, men en matros beroligede hende og sagde: "Han kommer altid op tre gange, næste gang kommer han med hovedet op, og så skal vi nok få ham".
En matros stod med en bådshage, som han slog i onkels tøj, og så kom han i land, men hvor så han ud! Folk klappede og råbte hurra. Så sejlede båden, og vi måtte have en jolle ud for at hente onkels hat, der flød ude i kanalen.
 
Da vi kom op på Stige Kro, lånte onkel kromandens tøj, mens hans eget tøj blev hængt til tørre over komfuret i køkkenet. Onkel var nu lidt slukøret og var blevet ædru. Men da vi havde spist, og far og onkel havde fået nogle pilsner og snapse, kom kromanden, gav en omgang og sagde: "Vi får vel som sædvanligt en sang, Scheele?"
 
Lohengrin og Mestersangerne
 
Så blev der hentet et par tomme ølkasser, hvorover der blev lagt en solid bjælke, og så steg onkel op og sang. Han opførte et helt skuespil og sang noget, der hed Lohengrin og Mestersangerne. Det kunne han - og ville gerne. Så kom folk ud af lysthusene og klappede, og onkel nød det. Nogle gæster kom med øl over i vores lysthus og bad om
mere sang, og onkel skulle ikke presses. Ofte endte det med, at onkel dirigerede fællessang, og der blev danset på græsplænen, lige til båden sejlede tilbage til Odense. Vi sang også på vej ned til båden og i båden.
Der var fest og glade dage, og vi børn morede os.
 
Kai P. Andersen. Troldmandens lærling. Erindringer fra Odense 1910-32. 1985, s. 34-36.
 
Vil du bidrage?
 
Vil du bidrage til historien om Stige Kro, fortælle om dine oplevelser, dele dine billeder med alle læserne her på stigeonline.dk, så kontakt os venligst på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.   Hjælp os med at vise og bevare Stiges historie.
 
En stor og varm tak til Birgit A. Nielsen for at måtte låne billeder, avisartikler m.m.
 
Kilde: Fyns Stifttidende, Birgit A. Nielsen, www.livslinjer.dk

 





Senest opdateret (Onsdag, 16. maj 2012 08:10)